Birkekrydsfiner
Vi anvender udelukkende FSC® certificeret birkekrydsfiner.
Birketræet er det man kalder et "pionertræ" da det kaster mange frø, som spredes med vinden og derfor ofte vil være det første til at vokse på en bar mark. Birk er meget udbredt i Europa, vokser hurtigt og har et pænt ensartet hvidt ved, hvorfor det er velegnet til produktion af møbler.
Vi har lavet en lidt længere beskrivelse af birketræet, som du kan læse her->
Valchromat
Valchromat er et miljøvenligt ugiftigt materiale fremstillet af affaldstræ såsom grene og flis fra nåletræsskove, som granuleres, gennemfarves og limes sammen. Farvestoffet der anvendes kommer fra tekstilindustrien, er organisk og ikke-giftig. Limen der anvendes er en speciel organisk ikke-giftig træfiberbindende harpiks, helt fri for formaldehyd, hvilket gør Valchromat sikkert til fremstilling af f.eks. legetøj.
Lim
Vi anvender kun trælim som er vandfast og godkendt til kontakt med fødevarer.